Her i februar måned, hvor temperaturerne ligger flere grader over det normale, er erantis og vintergækker, krokus og endog tulipanerne begyndt at stikke "næsen" op over jorden, ja nogen steder har erantis og vintergækker blomstret i flere uger.
Og for haveelskere kribler de i fingrene efter at komme i gang, men hav tålmodighed. Vi har ofte før oplevet, at vinteren er kommet i slutningen af februar og holdt sig helt hen til april måned.
Så i vindueskarmen
Men har man en opvarmet havestue eller en varm vindueskarm, kan man dog allerede nu begynde at forberede de forskellige drivhusplanter blandt andet chili eller peberfrugt samt tomater og agurker.
Her vil jeg i første omgang koncentrere mig om chiliplanten. Er der noget skønnere end at kunne benytte chili i mange forskellige farver til adskillige retter mad. Hvor stærk retten skal være afhænger af chilifrugten, og der er mange stærkhedsgrader, samt mængden, der afgør dette.
Foruden at være en dejlig krydderplante, er chilien også meget dekorativ. Når den blomstrer og sætter frugter, hvor du har den stående, enten i stuen, køkkenet, drivhuset eller hvis man dyrker den på friland, lyser den op. Dog skal den på friland stå et lunt og solrigt sted med læ.
Passer og plejer man planterne godt ved brug af gødning og vand, er chilierne store og modstandsdygtige, når frosten slipper, og man kan sætte potterne ud i drivhuset allerede i april. Bliver foråret lunt, kan man have de første frugter allerede i slutningen af maj.
Så egne frø
Har man frø fra sidste år, kan disse frø med fordel sås i små potter. På blandt andet planteskolerne kan man købe plantemuld, lægge frøene i potterne og dække dem med ½ til 1 cm jord.
Frøene vil spire ved almindelig stuetemperatur, og når planten er kommet op, skal potterne stå lyst og ved en temperatur på omkring 20 grader. Det er min erfaring gennem mange års dyrkning af drivhusplanter ikke mindst chili, at stater man spiringen i begyndelsen af februar, giver de fleste arter et godt udbytte sommeren igennem, hvis man kan holde dem fri for sygdomme.
Chilli i mange farver
Der findes et hav af sorter med forskellig stærkheds grad. Fælles for de mange chilityper er, at de først bliver grønne, derefter gule inden frugten går over i de røde farver, men man kan sagtens høste dem allerede, når de er grønne.
Chillifrugten kommer fra planteslægten ved navn Capsicum, som hører til natskyggefamilien, altså er de i familie med blandt andet tomater og kartofler. Chili-frugten indeholder et stof ved navn capsaicin, som gør, at frugten bliver meget stærk i smagen.
Den kan være så stærk, at man føler det brænde i hele mundhulen, og det er frøene, der er stærkest. Pas endelig på ikke at berøre øjnene med fingrene, hvis man har rørt de små hvide frø med fingrene. Det gør modbydeligt ondt.
Derfor brænder chilli
Stoffet Capsaicin er med til at stimulere nerver i huden og tunge, som normalt reagerer på varme og smerte. Derved narres hjernen til at tro at man brænder.
Chili-planten kommer sandsynligvis fra Bolivia, og det er herfra at den har bredt sig ud over hele Mellem- og Sydamerika. Fund blandt andet i Peru tyder på, at befolkningerne i Peru har kendt til den stærke plante for mere end 10.000 år siden. Det menes også, at var Christopher Columbus, som bragte planten til Europa i slutningen af 1500 tallet. Chiliens stærke smag har betydet, at den benyttes i smerteforskningen, idet frugtens frø er bakteriedræbende.
Der findes over 25 forskellige overordnede arter af chili og mange hundrede sorter herunder. Langt de fleste arter er vilde chilier. Sorterne varierer i styrke, form og farve, fra mild til stærk, fra små til store og fra grønne, sorte, orange, røde og lilla farver.
