H. C. Andersen i nye omgivelser

Udgivet i Livsstil
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
H.C. Andersens hus, som vi kender det – museet skal levendegøres. H.C. Andersens hus, som vi kender det – museet skal levendegøres. Foto: Aage Krogsdam.

ODENSE: Under min rundtur i kvarteret omkring H. C. Andersens hus i Odense fulgte jeg nogle markerede fodspor i fortovene på den lille rute forbi domkirken fra H.C. Andersens fødehjem og til hans barndomshjem.

h-c-andersens-fodspor-odenseJeg gik imidlertid i for små sko. Vores store eventyrdigter var efter datidens forhold en meget høj mand på 185 centimeter.

160 centimeter var gennemsnitshøjden for mænd i midten af 1800-tallet - og han brugte nummer 47-48 i sko. Disse store sko kunne jeg ikke matche.

Odense og Andersen

Museumsinspektør Henrik Lübker fra Odense Bys Museer går i hvert fald ikke i små sko, når han viser rundt på H.C. Andersen museet og fortæller om de eventyrlige planer, museet har omkring den fremtidige udbygning af museet.

h-c-andersen-papirklip-odense-eventyrHenrik Lübkers gennemgang af planerne om det nye eventyrhus oser af engagement, nytænkning, dynamik og visioner. Vi må så bare håbe, at de mange millioner til realisering af det storslåede projekt, kan skaffes via fonde og sponsorer, så de flyvske og spændende tanker kan føres ud i livet.

I forbindelse med ændringer af Odenses bymidte omkring kvarteret i den gamle by ved H.C. Andersens hus og Sortebrødre torv nedlægges Thomas B. Triges gade.

I stedet bygges et forretningscenter med butikker, hotel, boliger samt en letbane igennem den nye bydel. En bydel, som vil genskabe strukturen med de øst-vestgående gader, som var der på H.C. Andersens tid.

Omkring 53.000 kvadratmeter nybyggeri er i gang og under byggeriet anlægges flere nye p-pladser under jorden.

H.C. Andersen Museets have

I forbindelse med anlæggelsen af denne nye bydel, skal der åbnes op fra den gamle eventyrhave ved indgangen til H.C. A museet og således, at museet og haven kommer i direkte kontakt med den nye by.

- De eviggyldige fortællinger af H.C. Andersen taler stadig i vort århundrede til mennesker overalt i verden og læses fortsat af børn og voksne, siger Henrik Lübker.

Vartegn for Odense

I dag mangler byen imidlertid fysiske rammer for eventyrskatten, og det vil man gerne skabe for at gøre plads til poesien på en mere levende måde. Derfor blev der i 2013 udskrevet en international idékonkurrence om et nyt formidlingskoncept inklusiv et nyt eventyrhus og en magisk have.

prinsessen-paa-aerten-h-c-andersen-eventyr-odense- Vi ønsker en helt ny attraktion, som byder velkommen til digterens eventyrverden. Samtidig skal denne attraktion fungere som et varetegn i verdensklasse, fastslår museumsinspektøren.

I dag tager museet udgangspunkt i digterens personlige liv, men involverer i mindre grad de mange eventyr. Kort sagt ønskes et nyt eventyrhus, der kan samle, videreføre og udvikle de oplevelser, som museet tilbyder i dag.

Samtidig med at de oplevelser, gæsterne får i dag, udvikles, og at der tilføjes et nyt lag, så eventyrene i højere grad bliver indgangen til H. C. Andersens Univers.

- Målet er simpelthen at skabe et hus, der afspejler H. C. Andersens internationale betydning og være et eksempel på arkitektur af højeste kvalitet. Haven skal være et byrum, hvor byens borgere og udenlandske gæster inviteres til fordybelse, inspiration, overraskelse og leg, slutter Henrik Lübker.

Senest ændret Torsdag, 05 marts 2015 06:58

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.