Turister, der i dag besøger byen Jerusalem, vil kunne forstå baggrunden. Står du på toppe af oliebjerget i cirka 900 meters højde i Judabjergkæden og er vidne til en solnedgang mod vest, vil du opleve et fantastisk syn, når solens sidste stråler kaster sin glans over byens kupler, tårne og tage, hvor de absorberes, kastes glødende tilbage cg funkler som ædelstene fra de millioner af krystaller, som gemmer sig i stenmurene.
Efter junikrigen i 1967 blev Jerusalem igen gjort til hovedstad for jøderne efter næsten 2000 års fremmed herredømme. Lige siden har byen udviklet sig og fået samme betydning for den jødiske stat, som Kong Davids hellige by. I virkeligheden er Jerusalem fredens by. Den har været brændpunktet i profeters, helgeners og lærdes tilværelse og center for religiøse trosbekendelser cg universale forhåbninger. Alt det, byen står for, hele dens atmosfære og grundprincip kan ikke udtrykkes i en enkelt sætning eller en ide, men derimod i de stærkt vekslende indtryk og følelser, som navnet Jerusalem vækker i hjertet på dem, der sætter byens storhed-højt
LÆS OGSÅ: Alt om fritid på Fritid24.dk.
Tre verdensreligioner
Historien har sat sine spor overalt i byen. 3 verdensreligioner forener sig i byen og skriger på forståelse og tolerance. Jerusalem har faktisk 2 hoveder ligesom guden Janus, et vendt mod øst mod araberne, og et vendt mod vest, mod jøderne. Men byen er meget mere end dette. Ingen by i verderen har vel på så lille et sted samlet en så værdifuld skat af religiøse og historiske minder, som vidner om en kultur, der har sine rødder tusinder af år tilbage.
I 1967 var det imidlertid ikke første gang, at der i Jerusalem var båret tunge byrder gennem de snoede og smalle gyder. Via dolorosa - lidelsernes vej- går tværs gennem den gamle by, og endnu engang måtte dens stenbro bære de slæbende fødder og give leje for flydende blod. Den gamle by, som efter juni-krigen er blevet indlemmet i Storjerusalem, har et stort antal hellige steder for både jøder, kristne cg muhammedenere. For jøderne er det Grædemuren eller som den er døbt Vestmuren - der er for jøderne efter 1967 ikke længere noget at græde for, da Jerusalem er genforenet og jøderne kan nu bede ved tempelmurens grundsten, som siges at være fra kong Salomons tid. På tempelpladsen hinsides muren ligger muhammedanernes dyrebare helligdomme, Klippemoskeen cg El Aqsa-moskeen. Ikke langt derfra begynder Via Dolorosa, som fører til biblens Golgata cg forbi Jesu Gravkirke.
I de snævre gader, der går på kryds og tværs i den gamle by, snart går det op snart går det ned og med rendestene midt i gaden, møder vi de handlende Engang imellem kommer en araber ridende på sit æsel eller muldyr lastet med grøntsager eller sodavand, som skal afleveres til fødevarebutikkerne i bydelen.
Blandt de mange butikker, hvor tøj, smykker, antikviteter, souvenirs og krydderier er i overtal ligger en række små café, hvor man nogle steder kan få en rigtig arabisk frokost – messe- bestående af over 20 forskellige retter og andre steder blot kaffe eller den søde arabiske te, drukket af minikopper. På næsten alle caféer sider mænd i deres arabiske nationalpåklædning og ryger vandpibe og lader verdens vrimmel passer forbi dem. Den gamle by med de utallige overdækkede butikker, hvor der bages, steges og snittes, og hvor ivrige købmand påberåber sig gæsternes opmærksomhed, er et broget miljø med et østerlandsk skær over sig. Det højrøstede liv i de små gader får hver time konkurrence af højttalerne fra de slanke minareter, når der kaldes til bøn for Allah. Men ikke mange synes at have tid til lovprisningen og bønnetimen prisgives gerne for en god handel.
I Jesu fodspor
Udenfor bymuren ligger Gesemane Have op ad Oliebjerget og med spredte olivenlunde mellem de jødiske gravsten, der ligger hele vejen op ad bjergskråningen. Over stedet, hvor Jesus ifølge traditionen steg til himmels, er der bygget en kirke, som ikke står tilbage for nogle af de hundreder af kirker bygget over hellige steder overalt i Mellemøsten.
Vender vi blikket mod vest fra Oliebjergets top viser det moderne israelske Jerusalem sig bag den gamle by. Den israelske del tæller knap 1.000.000 indbyggere, og i modsætning til Tel Aviv findes her næsten ingen rigtige skyskrabere. De smukke villaer og forretningsejendomme er smukt indpasset i de små og bugtede dale omkranset af grønne cypresser og pinjer. I en minidal lidt mod vest for byens forretningskvarter ligger universitetsområdet med Israels Museum, Parlamentet "Knesset" og regeringsbygninger. Alle disse bygninger fra 1950- og 1960erne er smagfuldt og elegant bygget i i omgivelsernes kuperede terræn med små pinje og fyrretræs-skove. Det moderne Jerusalem er bygget op i hurtigt tempo, men ikke uden skelen til beliggenhed, belysning og anvendelse. Men samtidig er blottet for den historie, som hersker i den gamle by, hvor tiden har stået stille, og hvor evigheden regerer.
Jerusalem er så dragende, så betagende, så værdifuld for dens beboere og ikke mindst for dem, der kun har hørt om byen igennem fortællinger fra generation til generation. Meget blod og mange lidelser har folkene lidt for at få et glimt af byen mod de evige kupler. Det jødiske folk har måske måttet betale den højeste pris for at gense byen. Og ikke mindst 2.verdenskrigs ofre præger jødernes tankegang, og disse millioners drømme, som led skibbrud i Hitlers gaskamre, har israelerne på symbolsk vis forsøgt at realisere. Udenfor Jerusalem på de nøgne bjergsider har de overlevende fra Hitlers forfølgelser siden 1948 plantet 6 millioner træer, der i dag udgør en hel skov af livskraftige træer. Skoven har 2 slags træer cypresser cg pinjer. En cypres for hvert myrdet barn og en pinje for hvert myrdet voksent menneske. Disse træer, som alle har sjæl, gror nu i Israels jord nær den savnede og elskede stad. De 6 millioner jøder er alligevel kommet hjem.
I oktober kan du komme med på en rundrejse, der omfatter 4 dage i Jerusalem med Gislev Rejser. Se mere på www.gislev-rejser.dk
