×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 73

Feriedrømme i Bella

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Det gode skib MSC Divina. Det gode skib MSC Divina. Foro: MSC Cruises.

MESSE: På ren råkold januardag kan man tage sig en kop varm suppe. Men man kan også gå i Bella Center og se, hvad 338 udstillere har af ferie- og fritidsdrømme på messen Ferie & Fritid i Bella.

Det gjorde tusindvis af gæster fredag og lørdag, og også på messens sidste dag søndag den 19 januar forventes mange at smutte forbi og varme sig ved de mange ferietilbud.

750-DSC 2066- Vi er her for at finde det helt rigtige tilbud. Vi er fire mænd, der spiller bridge, og vi skal have vores koner med på krydstogt, fortæller Knud Pedersen fra Skovlunde til Fritidsmagasinet.

Derfor er han og hustruen Lis på udkig hos MSC Cruises, for den flotte stand med de store luksusskibe glimter og fortæller om skønne ferier.

- Krydstogt på denne måde har vi aldrig prøvet før. Det kunne være sjovt at prøve den luksus. Måske vil vi til Norge, og gerne højt op for at se de smukke fjorde, siger Lis Pedersen.

Flydende hoteller
Luksus og bekvemmelighed er da også grunden til, at mange danskere efterhånden har fået øjnene op for denne ferieform.

- Fra 2012-13 har vi oplevet en fremgang på 25 procent. På et krydstogt er man på et flydende hotel. Man har en base og bliver sejlet rundt til en ny destination hver dag. Det er bekvemmeligt, siger manager Torben Simonsen fra MSC Cruises.

Krydstogtselskabet har været i Danmark siden 2004, og mange vælger Middelhavet eller Nordeuropa som rejsemål.

- Vi er ledende på Middelhavet og godt med i Caribien, hvor vi sejler hele året. Her sejler MSC Divina ud fra Port of Miami. Vi tager hende kun ud under VM, men det er i forbindelse med service, eller skulle hus have sejlet. Vi har nemlig licens til at vise alle kampe ombord, fortæller Torben Simonsen.

Gennemsnitsalderen for en krydstogtgæst er 42 år. Du kan læse mere om krydstogt her: MSC Cruises.

Senest ændret Fredag, 13 juli 2018 12:40

Relaterede artikler

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.