×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 73

Fredfyldt ferie i East Anglia

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
The Swan midt i landsbyen Lavenham er billedet på det England, der var engang. Landsbyferie i East Anglia giver ro i sjælen. The Swan midt i landsbyen Lavenham er billedet på det England, der var engang. Landsbyferie i East Anglia giver ro i sjælen. Fritidsmagasinet.dk

ENGLAND: Med Englandsbåden fra Esbjerg er der ikke langt til storslåede slotte, skønne små landsbyer med skæve huse og kroer fra en svunden tid. East Anglia har mange tilbud til turisten, der ønsker oplevelser til en overkommelig pris.

 

Der er noget helt særligt over det engelske landskab. De bløde bakker, der indrammes af hegn, og de små engelske byer er en fryd for øjnene. Man fyldes af en ro og lyst til blot at nyde.

Turen med Englandsbåden fra Esbjerg til Harwich er i sig selv en god begyndelse, hvis man vil ned i gear. Gode kahytter og god mad er den perfekte start på en god tur.

Rejsende kan vælge mellem flere forskellige kahyttyper – almindelige gode kahytter, Sirena Class kahytter eller den vilde luksus med luksuriøse Commodore de luxe kahytter med adgang til privat lounge med snacks og drikkevarer.

Det er en god ide, hvis man allerede hjemmefra har besluttet sig for, hvad man vil se, når man kommer i land i Harwich, og hvad man vil gemme til en anden god gang - for mulighederne er mange.

Landsbyliv
Fritidsmagasinet.dk kiggede blandt andet forbi landsbyerne Long Melford og Lavenham, der begge er typisk engelske. Bindingsværkshuse sætter sit markante præg og får tankerne til at flyve tilbage til tiden omkring Shakespeare.

I landsbyen Lavenham er der mulighed for overnatning på den historiske The Swan fra det femtende århundrede. Dengang benyttet af uldkræmmere som billigt overnatningssted – i dag luksus for gæster på vej rundt i det mest engelske England.

Lavenham bliver af nogle betegnet som Englands smukkeste middelalderby, og landsbyen i hjertet af Suffolk er bestemt et besøg værd.

Colchester
Med sine godt 100.000 indbyggere er byen Colchester i Essex et godt sted at gøre sine indkøb. Byen har et rigt handelsliv og mange spændende butikker.

Colchester blev af romerne kaldt Camuludunum og var Englands første hovedstad. Byen har derfor meget at byde på for den historisk interesserede. Ikke mindst det smukke Colchester Castle er et besøg værd. Lige nu er slottet dog under restaurering og lukket for besøgende. Slottet genåbner til påske 2014.

Hvis man som 4,5 millioner andre vil nøjes med at besøge Colchester og lade resten af England vente, er det muligt at tage en mini-cruise med DFDS, hvor man opholder sig tre timer i byen, hvorefter turen går hjemad igen.

Læs mere om de forskellige muligheder for en mini-ferie i Østengland ved at klikke på: DFDS Seaways og læs endnu mere om, hvad England har at byde på her: VisitBritain.

 

Senest ændret Mandag, 16 juli 2018 06:50

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.