×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 73

Firestjernet hotel

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(2 bedømmelser)
Bandholm Hotel er firestjernet luksus i romantiske omgivelser. Bandholm Hotel er firestjernet luksus i romantiske omgivelser. Foto: Aage Krogsdam.

NYDELSE: Journalist Aage Krogsdam tog med hustru til Sydhavsøernes perle, Bandholm Hotel, der er nabo til Knuthenborg Safaripark. Det blev et himmelsk ophold med wellness, god mad og dejlig vin.

- Med stranden og havnen som naboer er Bandholm Hotel et ideelt overnatningssted, og der er mulighed for afslapning, badning, sejlads og lignende. Vi er nabo til den store Safaripark på Knuthenborg Slot, og vi har vores egen station for veterantoget med damplokomotiv, der i sommermånederne kører fra havnen ind til Maribo. Så her er masser at foretage sig. Vi er stolte over at kunne tilbyde gæsterne firestjernet service her på Sydhavsøerne. Vi gør alt for at hygge om vore gæster, hvad enten de kommer fra Danmark eller udlandet, lyder det fra hoteldirektør Asbjørn Joseph Evensen.

Hoteldirektøren kan da også roligt være stolt, for i hotellets restaurant serveres himmelsk mad med udsøgte vine. Vil man forkæle sig selv, skal man prøve et wellnes ophold med overnatning og dejlig massage, som Aage Krogsdam og hustruen gjorde for nylig.

Aftenen begyndte med en drink – en cremon vin fra Alsace efterfulgt af en tre-retters vinmenu. Forretten var rødspætter med ærtepuré, derefter en saftig, velsmagende og mør perlehøne med årstidens grøntsager blandt andet ristede asparges. Desserten var en is- og frugtkomposition med årstidens bær. Til for- og hovedret (store portioner) blev der serveret udsøgte italienske vine og til desserten en sydafrikansk muscatvin. Servicen og betjeningen var i topklasse. Efter en meget flot morgenbuffet, startede parret med spabad og derefter afslappende massage i næsten en time.

- Vi tror på, at det betaler sig at holde de gode, gamle dyder i hævd. Veltilberedte råvarer, venlig og kompetent service, smukke og rene faciliteter og dygtige medarbejdere, der trives og er glade for at have gæster, siger Asbjørn J. Evensen.

I hotellets have findes en dejlig legeplads med hoppeborg samt en minigolfbane, så også par med børn kan få en dejlig miniferie her. Om sommeren kan man under middagen på hotellets store terrasse nyde udsigten mod Smålandshavet, og om vinteren er der ild i pejsen inden døre.

Bandholm Hotel er en god base, som gæsterne kan bruge som udgangspunkt for ture i området over hele Lolland, Falster og Møn, samt Sydsjælland. Fra Bandholm er der daglige færgeafgange til Askø og Lilleø, hvor man kan opleve livet på et par af Danmarks mange små øer.

Bandholm Hotel
Bandholm Hotel på havnen i Bandholm er blevet renoveret og opgraderet til fire stjerner. Hotellets hovedbygning er opført i 1886. I dag fremtræder det som et moderne hotel, hvor atmosfæren fra 1800- tallets romantik er blevet bevaret samtidig med at de nyeste faciliteter tilbydes gæsterne i de smagfuldt nyindrettede 26 værelser, der alle har TV, trådløst internet og eget bad og toilet.

Bandholm Hotel ligger i den lille landsby Bandholm i grønne omgivelser lige ud til Smålandshavet lidt nord for Maribo. Oprindeligt lå der på grunden en kongelig privilegeret kro med bevilling fra 1692.

Senest ændret Mandag, 16 juli 2018 06:41

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.