Rejsen til vikingebyen York

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
York er en fascinerende by, der har en rig historie fra danskernes tid. York er en fascinerende by, der har en rig historie fra danskernes tid. Foto: Aage Krogsdam.

JORVIK UNDER JORDEN: Vikingekongerne Svend Tveskæg og senere hans søn Knud den Store var konger over store dele af England i vikingetiden. Men med Knud den Stores død i 1035 forsvandt de danske vikingekongers indflydelse i landet. Men disse to kendte vikingekonger var ikke de første, som regerede i store dele af England.

De første vikinger kom fra Skandinavien til domkirkebyen York i året 867, og efter voldsomme kampe erobrede de byen. Vikingerne blev faktisk i byen i knap 200 år og regerede England helt op til Edinburgh og næsten helt ned til London.

ferie-rejse-your-englandRomerne kom først til York

Det var ikke første gang, at der kom fremmede til byen York. Romerne var de første, senere kom angelsakserne, så normannerne og så vikingerne.

De første danske vikinger, der slog sig ned gjorde Jorvik, som de kaldte byen, til deres hovedsæde eller kongeby i England.

Senere fulgte norske vikinger efter de danske vikinger, og byen forblev kongeby indtil 954, men det var først i 1035 af vikingerne blev smidt endeligt ud af Storbritannien.

Yorks storhedstid

Med vikingernes ankomst startede en opblomstringstid i byen. I denne periode voksede der et velstående bysamfund op med handel, landbrug og søfart, og en overgang boede der 10.000 mennesker i Jorvik.

Befolkningen boede i træhuse med stråtag og var efter datidens forhold ret velstående.

vikinger-york-rejse-ferie-historieByen under jorden

På Jorvik Viking Center midt i byen, kan man høre om hele historien og om resterne af en vikingeby, som arkæologer fandt under udgravninger i perioden fra 1970 til 1981.

Der blev fundet over 40.000 genstande fra vikingebyen i moselagene fem seks meter under byens gader. Alt sammen meget velholdt. Så velholdt, at man i dag har kunnet rekonstruere, hvordan vikingerne levede.

Via en rundtur i museet under jorden føres gæsterne 1000 år tilbage i tiden og "kører" igennem gaderne i Jorvik. Du ser husene, hører lyden af vikingernes samtaler, dufter mad og mennesker og dyr i det pulserende liv i byen forretnings- og beboelsesgader.

På baggrund af de fundne kranier og knogler har man ved hjælp af computere været i stand til at rekonstruere menneskene nøjagtig som de så ud for 1000 år siden.

Fredeligt liv som viking

Museet er et enestående museum, som fortæller, at vikingerne ikke hele tiden plyndrede og var i krig, men også levede et fredeligt liv som handelsfolk, bønder og fiskere.

york-england-ferie-rejserFloden Ouse, der løber igennem byen gav vikingerne adgang til havet og dermed hele Europa og Mellemøsten.

Møntsamlinger med byzantinske motiver fundet på stedet viser, at vikingerne havde kontakt langt mod øst. Og i selve Jorvik blev der præget og slået mønt.
Vikingernes historie i England

Historien om vikingerne i England går helt tilbage til året 793, da en gruppe vikinger gik i land på Englands nordøstkyst nord for Newcastle, hvor de angreb Lindisfarne klosteret.

Vikingerne kom meget pludseligt, og før nogen kunne nå at reagere, var klosteret allerede blevet udplyndret og lagt i ruiner.

På dette tidspunkt var vikingerne frygtet i England, Skotland og Irland, hvor befolkningerne som forsvar mod dem byggede såkaldte boroughs.

Det var store forter, der skulle forsvare byerne. Det virkede også udmærket, og i nogle år fik indbyggerne lidt velfortjent fred.

Da englænderne fik dræbt den sidste nordiske konge af York, blev England endelig forenet. Mange af indbyggerne var stadig vikinger, men de måtte ikke længere følge danelagen, vikingernes love, som de tog med til England. De skulle igen følge de engelske love, og de der ikke adlød, blev dræbt.

Den historiske by York, der oser af historie, er absolut et besøg værd. Mere end en trekvart millioner turister besøger årligt byen, og du kan læse mere om den fascinerende by og dens historie herunder:

www.visitbritain.com
www.york.com

Senest ændret Lørdag, 28 maj 2016 07:31

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.