Islandske heste, springende varme kilder, vulkaner samt en masse sne og is. Det er det billede mange mennesker forbinder med Island, og det er da også rigtigt alt sammen, selvom Island er meget mere end dette.
Den store ø i nordatlanten bebos af et folk på kun 325.000 mennesker, som lever her i den storslåede, men barske natur omgivet af vand, vulkaner, elve, vandfald, bjerge og is.
Den islandske natur
Landets gennemsnitshøjde er kun 500 meter med det højeste bjerg Hvannadalshnúkur på 2.119 meter over havet. Over 11 procent af landet er dækket af gletsjere, og den største er Vatnajökul på cirka 13.000 kvadratkilometer, og den er samtidig den største gletsjer i Europa.
Island ligger på den atlantiske højderyg og er et "hot spot" af vulkansk og geotermisk aktivitet. Landets 30 "efter-istidsvulkaner", har været i udbrud mange gange i løbet af de sidste 200 år.
Den varme undergrund betyder, at naturopvarmet vand forsyner en stor del af befolkningen med billig og forureningsfri opvarmning. Vandet fra de mange elve udnyttes ligeledes på en række vandkraftværker til produktion af billig elektricitet.
Nordboernes Island
Da nordboerne kom til Island i det 9. århundrede mødte der vikingerne et stort, smukt, grønt, blåt og isfyldt land med en barsk natur med vulkansk og geotermisk aktivitet.
Ifølge overleveringen var det den norske vikingehøvding Ingolfur Arnarson, som blev den første permanente bosætter. Andre vikinger havde tidligere besøgt Island, men uden at slå sig ned i længere tid.
Demokrati i mere end 1000 år
I året 930 stiftede islandske "landnamsmænd" et af verdens første demokratiske styrelser. Den gamle unionstid, der beskrives i de klassiske islandske sagaer, varede indtil 1262, hvor Island mistede sin selvstændighed.
Men indtil 1944 var øen en del af først Norge og senere Danmark, men blev en selvstændig republik i 1944. Landet ledes af Altinget (parlamentet), hvis 63 medlemmer vælges hvert fjerde år.
Vikingernes sprog
Islændinge taler stadigvæk vikingernes originale sprog, og selvom moderne islandsk har undergået ændringer i udtale og i ordforråd, er Island alene om at opretholde en anden national tradition, nemlig at anvende faderens fornavn som efternavn.
En islændings fornavn efterfølges af hans eller hendes fars fornavn og tilnavnet -sogn eller dóttir, f.eks. Guðrún Pétursdóttir (Guðrún, datter af Pétur).
Familiemedlemmer kan derfor have mange forskellige "efternavne", hvilket sommetider forvirrer udlændinge.
Se mere på www.visiticeland.com, www.icelandair.dk.
