Vores forfædre vikingerne kom rundt i Skandinavien med deres primitive sejlskibe til alle dele af Østersøen og langt nord på langs Norges Atlanterhavskyst.
Det har du også mulighed for dog meget mere komfortabelt. Rejsebureauet Best Travel har indledt et samarbejde med det store amerikanske krydstogtsrederi Princess Cruises, som tilbyder krydstogter til mere end 100 destinationer blandt andet dette i Skandinavien.
Kydstogtskib lægger til i Århus
PÅ hver anden afgang fra København besøges Århus på udturen mod Oslo og Gøteborg på returrejsen ned gennem Kattegat mod Warnemünde, videre mod Skt. Petersburg via Tallinn i Estland. Fra Skt. Petersburg fortsættes via Helsinki til Nynäshamn i Sverige i den svenske skærgård ud for Stockholm.
Skibets størrelse betyder, at det ikke kan gå helt ind til Stockholm. Fra Nynäshamn er der busudflugt til Sveriges hovedstad, hvorefter der sejles retur til København.
Kæmpeskib
Der sejles med et af Princess Cruises nyeste skibe, det kun et år gamle Regal Princess, der er 330 meter langt og har plads til godt 3500 passagerer. Skibet er indrettet som en hel by, og man keder sig ikke om bord.
Der er en kæmpe teatersal, og anden underholdning, plus masser af muligheder for motion gennem bordtennis, basketball og en løbebane. Skibet har eget TV studie, hvor der dagligt laves udsendelser.
Midt i skibet findes en stor butiksarkade med masser af indkøbsmuligheder, og naturligvis er der også et blandet udvalg af caféer og restauranter, hvor du kan få stillet sult og tørst 12-14 forskellige steder.
Skandinavienstogtet er noget nyt, og der er i øjeblikket tilbud på flere af de kommende 10 afgange sommeren igennem fra København.
Skibet sejler om natten
Der sejles hovedsageligt om natten, og der arrangeres udflugter til alle byerne undervejs. I Warnemünde nær Rostock i Tyskland er der således en tur til Berlin.
I alle byerne går udflugterne (som tilkøbes) til de meste spændende og kendte seværdigheder, men en af juvelerne er uden tvivl Skt. Petersborg, de russiske zarers højborg indtil revolutionen i 1917.
Der er besøg på Eremitageslottet (Vinterpaladset) med de enorme kunstskatte samt et besøg på det imponerende sommerpalads bygget af kejser Peter den Store. Han blev inspireret af Versailles i Frankrig, da han byggede paladset, hvilket tydeligt ses.