Slovenien er undervurderet

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(2 bedømmelser)
Slovenien er overset som turistland, men det kan hurtigt ændre sig. Slovenien er overset som turistland, men det kan hurtigt ændre sig. Foto: Hotel Cerkno.

NY DESTINATION: Bjerglandet syd for Østrig har masser af attraktioner at byde på både sommer og vinter.

Det lille bjergland Slovenien lige syd for Østrig er ikke større end Jylland og er kun beboet af omkring to millioner mennesker. Landet, der var en de af seks republikker i det tidligere Jugoslavien, blev selvstændigt i 1991, da Jugoslavien blev opløst.

Det grænser op til Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien, og Sloveniens hovedstad Ljubljana har cirka 250.000 indbyggere. Ljubljana ligger midt i landet og blev grundlagt allerede i romertiden.

Som turistmål er Slovenien klart undervurderet, idet det har mange attraktioner at tilbyde danske turister. Samtidig ligger det i bekvem afstand fra Danmark.

Gemt i bjergene

I den vestlige del af landet, indeklemt mellem høje skovklædte bakker og mindre bjerge, ser man under nedkørslen mod dalen de mange røde tage i byen Cerkno.

porezen-cerkno-slovenien-sommerDet er en lille by med godt 5000 indbyggere omgivet af grønt på alle sider. Er man til bjergidyl, smukke skove, elve med ørreder og bjergsøer, så bør man tage til Cerkno. Her er hyggeligt og fredfyldt. Byens trestjernede hotel Cerkno har femstjernet service, godt 90 dobbeltværelser, to restauranter, 25 meter svømmebassin, fittnees- afdeling, spa-afdeling, tennisbane og en stor legeplads.

I de to restauranter servers både buffet og a la carte. Det slovenske køkken er påvirket af nabolandene. Fra Østrig kommer strudel og wienerschnitzel, Italien har bidraget med risotto og ravioli og Ungarn med gullasch. Potica er en traditionel slovensk rouladekage med valnødder, og her er god lejlighed til at prøvespise nogle af de skønne retter, der kan nydes sammen med fine hvid- og rødvine fra Sloveniens vindistrikter længere mod syd.

Aktiviteter for alle

Cerkno kan benyttes til at stifte bekendtskab med de mange aktiviteter omkring byen. Inden for en radius af 50 kilometer fra Cerkno ligger der golfbaner, og desuden er der mulighed for rafting, paragliding, ørredfiskeri i en af de mange elve samt bjergbestigning. Tager man lidt længere væk fra Cerkno er en oplagt seværdighed et besøg i en af de mange drypstenhuler ellere Postojnagrotter med stalaktitter og stalagmitter. Tegninger på væggene viser, at de første turister besøgte hulerne så tidligt som i 1213.

Vandreture og mountainbike ture op og ned af det knap 1300 høje Cerkno bjerg er også meget populære om sommeren. Netop på toppen af dette 1287 høje bjerg driver hotellet en stor restaurant, samt et lejlighedskompleks med plads til 60 gæster. Restaurant og lejlighederne er åbne i sommerperioden og igen i skisæsonen fra midten af december til marts. Om vinteren er der omkring 18 kilometer skipister af forskellige sværhedsgrader og med tre stolelifter.

ski-resort-cerkno-slovenienFor en familie, som er nybegyndere ud i skisportens glæder, er dette skicenter velegnet, idet det ikke er overrendt, men hyggeligt. Landets største skisportscenter ligger cirka 50 kilometer længere mod nord ved grænsen til Østrig og Italien, og der er tale om mange slalompister på landets højeste bjerg Triglav, der er 2864 meter højt. Der er cirka en times kørsel fra lufthavnen i Ljubljana til Cerkno, og flyvetiden med daglige afgange fra Kastrup til Ljubljana er knap to timer. Alt i alt et godt bud på en kommende dansker-destination.

Nyttige links:

www.hotel-cerkno.si

www.ski-cerkno.com

www.slovenia.info.

Senest ændret Tirsdag, 23 august 2016 07:26

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.