Der venter lidt mere end den traditionelle flaske whisky til de spillere, som hen over sommeren laver Hole in One på Midtsjællands Golfcenters anlæg i Kvanløse ved Holbæk. Sammen med to sponsorer sætter centret en Peugeot 208 på højkant.
De spillere, som fra nu af og frem til oktober, laver Hole in One på et af anlæggets huller eller på centrets golfsimulator, kvalificerer sig til en finalerunde i oktober, hvor bilen til en værdi af 160.000 kr. er hovedpræmien.
- Formålet med konkurrencen er at vise, at golf er en sport for alle. Derfor er der ingen begrænsninger for, hvem der kan deltage. Gæstespillere og personer, som aldrig har prøvet at spille golf før, er lige så velkomne som vores egne medlemmer til at komme herud og prøve lykken, siger Hans Larsen, som etablerede Midtsjællands Golfcenter i 2002.
Midtsjællands Golfcenter sætter biler på højkant
Udgivet i MotionGOLF: Alle kan deltage i konkurrence om at vinde en Peugeot 208. Spillere, som får den lille golfbold i hul med ét slag, mødes til finalespil i Kvanløse 13. oktober. Endnu en bil er på spil for turneringsspillere.
Tagget under
Senest fra
Skriv en kommentar
Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.