Men nu er de gode østrigske vine begyndt at finde vej til messer og udstillinger uden for Østrig, og dermed øges kendskabet til vinene.
Østrig har faktisk i løbet af de seneste to årtier placeret sig som en af verdens førende hvidvinsnationer. I det relativt kølige kontinentale klima produceres der fremragende, intense, komplekse og friske hvidvine på blandt andres Grüner Veltliner, Riesling, Sauvignon.
Vin fra Franz Mayer
Vingården Franz Mayer, der ligger i Wagram området langs Donau floden øst for Wien, har i mere end 115 år produceret to hvidvine Grüner Veltliner, Wagram, Grüner Veltliner, Hochrain, en muskatel dessertvin, Gelber Muskateller og en rødvin Zweigel.
Løbende har det tidligere familiefirma forbedret kvaliteten, og de senere år har firmaet modtaget en lang række priser på udstillinger og messer i ind- og udland.
Deres vine kommer nu til Danmark, hvor importfirmaet Gastro Vine begynder at importere de skønne vine til det danske marked.
Romerne kom med vin
Grüner Veltliner kan dateres helt tilbage til begyndelsen af vor tidsregning, hvor romerne medbragte vinstokkene syd fra.
Men navnet forekommer først i midten af det 19. århundrede i Østrigs vinproduktion, men lever et stille liv indtil efter 2. verdenskrig, hvor forskningen og udviklingen af druen tager fart.
Inden for de seneste 25 år har druen bredt sig i de områder, hvor hovedparten af Østrigs vin fremstilles - nemlig i den nordøstlige del af landet langs Donau floden.
Langs Donau
Langs den smukke flod er omkring 36 procent af vinmarkerne dækket af Graner Veltliner.
I 2007 skiftede vinområdet navn fra "Danubia" til det nuværende Wagram. Wagram kommer af "Wogenrain" og beskriver et plateau, der strækker sig over 30 kilometer på vestre bred af Donaufloden.
Et dybt lag løss (lerjord) fra istiden har formet et landskab af fossiler og mineraler, hvilket er årsagen til vinenes autentiske karakter.
Klimaet perfekt til vin
Klimaet her giver gode betingelser for produktion af fyldige, aromatiske vine, der er frugtige og tørre med en dominans af hvid peber.
Mens den lokale Roter Veltliner, der efter alt at dømme er en del af Veltliner-familien, leverer både fyldige rød- og hvidvine med en frisk karakter og høj frugtsyre.
Muskateller kalde østrigernes deres dessertvin, som er en anderledes vin med en krydret og sødlig smag a la muskat frugten.