En hund i en varm bil kan ende helt galt

Udgivet i Livsstil
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Pas godt på din hund i varmen. Pas godt på din hund i varmen.

PAS PÅ DIN HUND: Vi danskere elsker sol og sommer. Og med god grund. Vinteren er lang og kold, og vi savner at komme ud. Vores hunde elsker naturligvis også sommeren, hvor man ofte går flere og længere ture med dem. Men en varm bil kan tage livet af selv den stærkeste hund, og det minder om dyremishandling at lade dem ligge i al deres pels og svede tran bag lukkede bildøre.

Efter en varm Kristi Himmelfartsferie og med udsigt til høje temperaturer i den kommende uge fraråder Dyrenes Beskyttelse at efterlade de firbenede venner i bilen, også selv om det kun drejer sig om kort tid. Det kan have fatale konsekvenser.

Man skal være ekstra opmærksom på sit kæledyr i sommermånederne, da hedebølger kan gå hårdt ud over dyrene og få sørgelige konsekvenser. Det kan nemlig være rigtig hårdt for dem at opholde sig i varmen, fordi de har sværere ved at komme af med varmen, end vi mennesker har. Hvor mennesker kan svede varmen ud af kroppen, kan hunde for eksempel kun komme af med varmen gennem trædepuderne og munden. Det kan især være et problem, hvis hunden efterlades i en varm bil, hvor høje temperaturer allerede efter kort tid kan blive kritiske for hunden.

"Mange forsøger at gøre det rigtige ved at stille bilen i skyggen, men det hjælper ikke, for skyggen er også varm, så der bliver alligevel som en ovn derinde," siger familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen.

Han opfordrer derfor til, at man lader sin hund eller kat blive hjemme. Hvert kvarter stiger temperaturen nemlig med 10-15 grader i en parkeret bil, og åbne vinduer hjælper ikke. Det vil sige, at når udetemperaturen er 20-25 grader, stiger temperaturen inde i en bil hurtigt og kan på en halv time komme op på faretruende 40-50 grader.

"Selv om hunden kan virke trist over, at du forlader hjemmet, vil den til enhver tid hellere blive hjemme i et afkølet rum og med adgang til frisk vand end at sidde i en bagende bil. I værste fald kan det ende med at tage livet af den," siger Jens Jokumsen.

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 har det seneste år registreret 100 sager med hunde, der er blevet efterladt i varme biler.

LÆS OGSÅ: Der er et yndigt land

FORHOLDSREGLER FOR DYR I BILEN:

Er det absolut nødvendigt kortvarigt at efterlade sin hund eller kat i bilen, er det vigtigt at følge nogle enkle forholdsregler.

- Efterlad aldrig et dyr i en varm bil
- Parkér altid i skygge
-  Frisk luft er vigtigt, så åben mindst to vinduer eller bagsmækken, så der bliver luftgennemstrømning i kabinen
- Giv adgang til frisk vand i bilen
- Læg en seddel i forruden med dit mobilnummer, så du kan kontaktes, hvis en kritisk situation skulle opstå

SÅDAN HJÆLPER DU ET DYR MED HEDESLAG:

- Hjælp det med drikkevand, kølige omslag og skygge
- Hvis du ikke selv kan komme til at hjælpe det, ring 114 til politiet eller 1812 til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral
-  Dyreejere til et dyr med hedeslag bør kontakte en dyrlæge øjeblikkeligt

Senest ændret Tirsdag, 05 juni 2018 08:05

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.