Pas på med wi-fi ’in the air’

Udgivet i Nyt fra rejsebranchen
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Gratis Wifi er ikke altid sikker. Gratis Wifi er ikke altid sikker.

PAS NU PÅ: Forretningsrejsebureauet BCD Travel gennemgår her nogle enkle forholdsregler, der beskytter de forretningsrejsende mod at bruge usikre netværk. Wi-fi in the sky kan være risikabelt, hvis man ikke passer på, og flere og flere flyselskaber tilbyder det.

De forretningsrejsende sætter pris på, at wi-fi om bord fungerer, men det er sjældent, at man gør overvejer sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med usikre netværk. Hvis man ikke tager de nødvendige forholdsregler, kan fremmede få adgang til ens kundedata, fortrolige forretningsoplysninger og persondata. BCD Travel advarer både virksomheder og rejsende om farerne.

LÆS OGSÅ: Sådan får du det mest optimale wi-fi signal i hjemmet

Konsekvenser for virksomhederne

I de seneste par år er antallet af flyselskaber, der tilbyder wi-fi om bord, steget voldsomt. Sikkert fordi, det er prestigefyldt og ønsket hos de rejsende. På verdensplan er det ca. 43 % af de tilgængelige sædemil (available seat miles), der nu tilbyder wi-fi under flyvningen. Næsten alle flyselskaber tilbyder wi-fi på som minimum nogle af deres fly, og for de flestes vedkommende er det på de interkontinentale flyvninger. De forretningsrejsende er generelt glade for den nye mulighed og ser stort på sikkerheden. Målet helliger midlet: De skal kunne arbejde.

"Hvis de rejsende ikke er opmærksomme på den store risiko et åbent wi-fi udgør for virksomheden, så risikerer de at blive inficeret med virusser og sprede malware på netværket og til andre brugere", forklarer Frank Schuchard, Information Security Officer hos BCD Travel. Virksomheden risikerer at miste personlige og fortrolige oplysninger. Og når der først er hacket én gang, kan der muligvis komme flere angreb på systemer og information, hvilket kan føre til sabotage og skade omdømmet."

Sikkerhedsforanstaltninger

"Der er nogle ganske simple foranstaltninger, som alle forretningsrejsende bør tage for at beskytte deres mobilenheder og dermed virksomhedens netværk", tilføjer Schuchard. "De rejsende skal vide, hvilke konsekvenser deres handlinger har og forstå vigtigheden af at sikre fortrolige og følsomme oplysninger."

• Beskyttende foranstaltninger: installer antivirus- og firewallprogrammer.
• Når du forbinder til et netværk, skal du sørge for, at du tilgår det via en kendt og sikker VPN-forbindelse som for eksempel din virksomheds VPN-forbindelse, således at alle dine data bliver overført via denne forbindelse ved hjælp af kryptering. Direkte forbindelse til offentlige wi-fi-netværk bør blive forhindret af VPN-løsningen.
• Sørg for, at de bærbare enheder, du benytter fra virksomheden er opdaterede, så de overholder sikkerhedspolitikkerne.
• Tag løbende backup af informationen på mobile enheder.

LÆS OGSÅ: SolutionSource giver virksomheder unikt indblik i teknologijungle

Virksomhederne bør naturligvis også træffe de nødvendige foranstaltninger. Afhængigt af virksomhedstypen og om der lagres kundeoplysninger, kan foranstaltningerne være mere vidtgående:

• Implementering af krypteringsteknologi (f.eks. VPN) for at beskytte fortroligheden og integriteten af kommunikationen.
• Implementering af tovejs-autentificering for at bekræfte identiteten i begge ender inden dataoverførsel.
• Forbud mod anvendelsen af usikre wi-fi-netværk, særligt de, som er kendt for at være sårbare.
• Deaktiver de netværksgrænseflader, som enheden ikke skal bruge, for at reducere angrebsmålene.

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.