Apollo stopper elefantudflugter

Udgivet i Rejser
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Apollo vil fremover kun tilbyde dyreudflugter, der overholde høje standarder. Apollo vil fremover kun tilbyde dyreudflugter, der overholde høje standarder. Foto: Apollo.

DYREVELFÆRD: Rejseselskabet Apollo har taget 11 ud af 17 elefantudflugter ud af programmet i Thailand og Indien og flere følger.

Det er resultatet af en øget fokus på dyrevelfærd og et samarbejde mellem organisationerne CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora) samt World Animal Protection, tidligere kendt som WSPA - Apollo.

Alle Apollos udflugter er nu underlagt en såkaldt Code of Conduct, så man følger retningslinjer og standarder udarbejdet af CITES og ABTA.

I løbet af næste år vil alle udflugter, der involverer dyr, blive tjekket, så de overholder de nye standarder.

- Man kan sige, at vi indtil videre har taget et lille bitte skridt i den rigtige retning. Men vi har et mål om at tage kvantespring. Vi vil fremadrettet ikke samarbejde med leverandører, der ikke sørger for, at dyrene har det optimalt. Initiativet er desværre ikke et, der kan udføres på en dag eller to, men vi håber at være 100 pct. i mål i løbet af 2015, forklarer Glenn Bisgaard, Kommunikationschef for Apollo.

Dyreparker med dyrevelfærd

Samarbejdet med dyreparker, der ikke overholder reglerne, stopper øjeblikkeligt.

- Vi har inddraget World Animal Protection, som har fortalt os, hvad de vil have, vi skal gøre. Og det er så det, vi er ved at implementere. Det indebærer bl.a., at vi bl.a. ikke længere vil formidle adgang til de klassiske dyreparker, til elefantridning eller til andre typer ridning på dyr, hvor det ikke kan garanteres, at dyret ikke lider overlast.

Da de aflyste elefantudflugter i Indien og Thailand allerede har været udbudt til kunderne , vil Apollo tilbyde alternativer eller give pengene tilbage.

Skriv en kommentar

Udfyld venligst alle felter markeret med (). HTML er ikke tilladt.